Grobund

—————————————–

Økologisk, bæredygtig og slow fashion. Når bæredygtighed er kodeordet.

Hvad er bæredygtighed? Vi har lånt kloden af vores børn. Derfor er det et vigtigt mål for vores produktion og tilstedeværelse ikke at sætte ødelæggende fodspor efter vores færden.

Vores materialer skal være bæredygtige og certificerede. De lever op til de strengeste krav og målsætningerne for bæredygtighed i produktionen. Vi vil hvor det er muligt arbejde med GOTS-certificerede tekstiler og FSC-mærket papirvarer.

Vi vil gerne producerer vores designs i Europa eller i landende omkring Europa. Det bliver en opvejning i forhold til transportafstande, råvareproduktion og pris.

Vi sætter ind alle steder det giver mening, og vi arbejder ud fra devisen om mange bække små.

Genbrug

———————————————

Vores styles skal være moderne og klassiske. Det nordiske og klassiske snit er med til at underbygge vores stil, men opvejer også risikoen for at produktet skiftes ud efter kortvarig brug. I designprocessen er bæredygtighed derfor i fokus. Vi vil gerne at vores designs bæres frem af underliggende modestrømningerne, og ikke påvirkes af de foranderlige, kortvarige modebølger, der blot betragtes som krusninger over tid.

Vores designs skal have høj kvalitet – så det enkelte stykke tøj har en lang levetid. Vi håber at påvirke forbrugerne til at værdsætte hver enkelte style og lade tøjet leve længere. Og gerne længere end vi ser tendens er i dag. Derfor skal tøjet skånes for unødig vask og andre parametre, der har indvirkning på holdbarhed og bæredygtighed.

Med den gode kvalitet – og med bæredygtighed for øje, kan tøjet genbruges og sælges videre – til glæde og gavn for ejeren, den nye ejer, og ikke mindst miljøet.

Vi vil kontinuerligt optimere produktionsprocessen, så vores designs får længere levetid.

Social ansvarlighed

——————————————————-

Vores leverandører er GOTS-certificerede. Det giver gennemsigtighed og sikrer at der fx
ikke forekommer børnearbejde, der er høje krav til arbejdsmiljø og krav til arbejdsgivernes sociale ansvarlighed.

Vores mission er at løfte bæredygtighed op i øverst potens – der hvor vi gør en værdig forskel – uden det bliver ekstremt og fodformet.

Når dét så er sagt

—————————————————

Vi er bevidste om, at der er rigtig mange facetter i arbejdet med bæredygtighed og bæredygtig mode. Og vi forholder os kritisk og konstruktivt til de mange muligheder og valg, der opstår i forbindelse med bæredygtigheds princippet. Ikke alle tiltag er i første omgang realiserbare.

Når vi siger, at vi vil skabe en bæredygtig forretning, så er det naturligvis også set ud fra et økonomisk perspektiv. Vi vil skabe heartcore business. Et begreb, der dækker over både mentalt og økonomisk overskud, et begreb der opstår når ikke vi bare laver mere, men vi laver bedre.

Stribet uldtrøje fra GROBUND

Konkrete og uundværlige råd, du ikke vil gå glip af!

Få gode råd om en mere ansvarlig garderobe og bliv blandt de første, der får nyheder fra GROBUND dirkete i din indbakke.

Jubii!! Hvor er det skønt at du vil med ombord. Nu mangler du kun at godkende den mail, jeg har sendt dig.